Ny medlemsportal online
Oprettet 30. august 2011 af kta | Sidst opdateret 13. september 2011 - 07:35 af kta
Kære ABT medlem.
Som nogle nok har opdaget, er vi godt i gang med at bruge indkaldelse til kampe via e-mail. Vi har allerede udsendt indkaldelser til den første kamp, og 1 har svaret. Det ser ud til at køre efter hensigten.
Dog har det vist sig at enkelte har problemer, med at give deres svar via links i e-mail indkaldelsen. Derfor er der nu lavet et alternativ. Dette beskrives herunder.
Medlemsportalen er stedet hvor vi som medlemmer, kan finde medlemslister, holdsætninger mm.
Indenfor kort tid vil alle medlemmer modtage en mail, med et login og password til medlemsportalen.
Medlemsportalen kan findes på www.bowlinghold.dk, eller via linket på www.aalborgbowlingteam.dk.
På medlemsportalen (når logget ind) er der pt. følgende menupunkter:
- Se medlemsoversigt
Her kan du finde oplysninger på alle medlemmer (telefon, adresse, osv.)
- Kampoversigt/Holdopstillinger
Her kan du se en oversigt over kommende kampe, samt se detaljer (via link på kampoversigten udfor den enkelte kamp) for hvem der er sat på hold. Hvis du ikke ønsker at svare på indkaldelsen på e-mail, kan du via kamp detalje siden tilkendegive om du kan spille kampen. Herefter modtager spilleudvalget og du automatisk besked om dit valg, ligesom du med det samme vil kunne se det på oversigten. Holdledere har ligeledes mulighed, for at printe oversigten med spillernes medlemsnumre, telefonnumre, osv.
- Se/ret mine bruger data
Her bedes du, ved adresseskift, skift af telefonnummer osv. rette dine oplysninger, så klubben altid har dine opdaterede oplysninger. Særligt din emailadresse er vigtig at vedligeholde, da al info, samt kampindkaldelser sendes via denne.
Med dette nye tiltag lukkes den gamle medlemsdel på www.aalborgbowlingteam.dkned og der vil derfor fremover blive linket til www.bowlinghold.dkfra vores hjemmeside.
Har du spørgsmål til brug af medlemsportalen, er du meget velkommen til at kontakte Kim via kim@kta.dk eller 41649800.
På sigt vil medlemsportalen blive udbygget med yderligere funktioner og muligheder.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen og spilleudvalget
?xml:namespace>
?xml:namespace>
?xml:namespace>